1.marts 2018 tiltræder 45-årige businessuddannede Britta Sanchez i en nyoprettet stilling som Senior Sales Manager i Ross DK.

Hos Ross DK, der beskæftiger sig med boreledelse i hele verden inden for energi – både traditionel og grøn energi, skal Britta Sanchez stå i spidsen for udviklingen af virksomhedens strategiske salgs- og kundesamarbejde. Ross DK er i en rivende udvikling og har brug for at allokere flere og nye ressourcer i nye partnerskaber og kunderelationer.

Britta Sanchez har det, der skal til for at hjælpe Ross videre inden for nye forretningsområder, efter mange års erfaring som konsulent i Brunel Danmark ApS.

Ross DK glæder sig til samarbejdet med Britta Sanchez og forventer god synergi med hendes kompetencer og det store potentiale med udvikling af Ross projekter, kunde- og samarbejdsrelationer.